Kære Roskilde og Omegns Lystfiskerklub og formand Uffe Clemmensen

I forbindelse med nedlæggelse af Roar-Fonden ønsker fondens bestyrelse at støtte jeres klubs arbejde for børn og unge med en donation.

LIDT OM BAGGRUNDEN

I 1930’erne erhvervede Roskilde Byfest Komite (senere Foreningen Roskilde Festival) ejendommen ROAR, Granbakken, Lyndby, 4070 Kr. Hyllinge, som blev benyttet til udflytterbørnehave. Det gamle og godt nedslidte hus blev erstat­tet af en ny flot lejrskole i starten af 90’erne med midler fra Roskilde Festival og i 1992 blev Roar-Fonden udskilt i en selvstændig fond. Administrationen af lejrskolen har alle årene været varetaget af Roskilde Festivals sekretariat.

BEGRUNDELSE

I processen med nedlæggelse af fonden har vi vægtet at støtte lokalt især i Roskilde og Lejre-området, støtte projekter der i Roars ånd har forbindelse til vandaktiviteter, støtte projekter der underbygger fællesskaber og over all støtter arbejde til fordel for børn og unge.

Roar-Fonden ønsker at støtte jeres overnatningsarrangementer med natfiskeri i put-and-take søer for de unge medlemmer samt uddannelse i lystfiskeri og fiskepleje for klubbens juniorer samt støtte til jeres arbejde omkring Roskildes oplevelseshavn og “Skjoldungernes Naturpark” ved Lejre.

DONATION

Vi har hermed den glæde at kunne meddele jer, at Roar-Fonden ønsker at donere kr. 50.000.