ROLK har søgt Nordea Fonden midler til at anskaffe et udstyr, så vi kan se under vandet, vi har netop modtaget besked på at ansøgningen er bevilliget.

Vi vil gerne kunne tilbyde vores unge, familier og øvrige gæster, at kunne opleve fjordens liv under vandet. I 2022 bliver der etableret 3 nye stenrev i Roskilde Fjord, herudover er der mange muslingebanker og spændende bundvegetation, fjorden rummer dybe huller på 16 m og 30 m. I fjorden er der ca. 35 fiskearter. Undervands safarien, vil også indgå i den undervisning vi sammen med Roskilde Oplevelseshavn gennemfører for en række skoler og institutioner.

Vi har kontaktet et firma, som leverer professionelt udstyr til bl.a. DTU Aqua. Dette for at sikre at udstyret vil fungere.

Udstyr: 1. stk. kamera, der monteres på en speciel stang på båden, hvor det er muligt at vinkle kameraet.

  1. speciel boks med en 7 ” skærm, her kan der optages video og stillbilleder, også medens man sejler.
  2. Special kabel, til undervandsbrug.
  3. Tilslutning til ekstern udendørs skærm, på størrelse 17”. Herved kan alle ombord se hvad der er under vandet.
Tilmeld dig her

Her mødes vi