Torsdag den 9. marts kl. 18. i Roskilde Sejlklub.

Roskilde Omegns Lystfiskerklub (ROLK) har inviteret lystfisker, biolog, forfatter og fotograf Steen Ulnits til at holde foredrag i klubben. Steen deler i dag sin tid mellem et rækkehus i Randers ved Gudenåen og et sommerhus på Mols. Begge steder er der fisk at fange, omend de er meget forskellige. Temaet på dette foredrag er havørreden, som har fascineret Steen siden barnsben.

Steen vil denne aften fortælle om havørreden og dens mange mærkværdigheder, som i perioder gør den til en vanskelig fisk at finde og fange. Havørreden er også en svær fisk at administrere, hvad fiskepleje og vandløbsrestaurering angår. Der er mange forhold, som spiller ind. Steen er her kendt for sin kritiske holdning til vore dages fiskepleje. Steen vil komme ind på havørredens livscyklus og vandringer året rundt. Han har besøgt, fisket og fanget havørred i såvel Nordeuropa som Sydamerika og kan fortælle om store ligheder og forskelle. Fokus vil dog være på havørreden i Danmark, som jo rummer stof til mange foredrag.

Voksne pris: 150 kr. – Juniorer: 100 – Andre deltager: 190

I prisen er en spændende ret fra den Vietnamesiske /Street food restaurant AnNo i Roskilde. Vi starter derfor med fællesspisning. Drikkevarer kan købes i sejlklubben.

Tilmeld dig her

Her mødes vi