Mandag den 10. februar kl. 18 – 21.30

Sted: Roskilde Sejlklub – Strandgade 12 – 4000 Roskilde. Pris: 125 kr. I prisen er en lækker ret fra den Vietnamesiske Street Food restaurant AN NO i Roskilde samt en øl eller sodavand. Foredraget er også for ikke ROLK – medlemmer.

Sjælland er spækket med spændende søer, og med den rette tilgang og teknik kan man rende ind i et eventyrligt og action fyldt fiskeri, og hvor der er chancer for gedder over 10 kg. Vær med til en spændende og informativ aften, hvor Lucas Msiska, Morten Manniche og Johan Bjerg deler ud af deres hemmeligheder og mangeårige erfaringer fra de sjællandske søer. Foredraget tager udgangspunkt i geddefiskeri fra båd og gennemgår bl.a. årstidernes mest effektive fiskepladser, bådgrej og den fiskemetode der har vist sig at være særlig effektiv på de Sjællandske søer. Dette krydres med en omgang røverhistorier, gode billeder og masser af video materiale.

Køb billet her:

Her mødes vi