Fiskeklubben, ROLK, har i en årrække været involveret i etableringen af det nye og spændende åløb, der forbinder Langvad åsystemet med Roskilde Fjord gennem Rørmosen og Sct. Hans området. Åløbet er etableret for at give bedre forhold for de vandrende fisk og erstatter den mangelfulde adgang, der har været gennem fisketrappen ved Kattinge Værk.
Åløbet blev åbnet sidst i 2023 og derfor finder ROLK, at det er naturligt at give foreningens medlemmer en grundig information om projektets baggrund, endelige form og de hensigter, der er for adgang til områdets muligheder.
ROLK har også i en årrække været involveret i klækkeriet af ørredyngel, der bruges til udsætninger til gavn for fjordens område og åsystemer. Samt deltaget i flere genopretninger af lokale åløb, herunder også Gedebæksrenden, der faktisk løber til det nye åløb gennem golfklubbens område
Begge indsatser har Uffe Clemmensen fra ROLK været meget involveret i, så han stå for en solid præsentation af både åen og klækkeriet for alle interesserede.
Så har du interesse for at høre mere om åløbet og de tiltag, der bliver lavet for at forbedre ørredbestanden med klækkeri og vandløbspleje, så er der muligheder for en grundig orientering kombineret med en gåtur ved åen og besøg på klækkeriet, der ligger tæt ved.
Der er ikke særlig tilmelding og interesserede ikke-medlemmer er også velkomne til at deltage.
Vi mødes på ”den høje parkeringsplads” ved Boserup Skov kl. 13 – se markeringen – og går turen sammen med orienteringen undervejs. Arrangementet forventes at vare et par timer, der er på en god kilometer. Gåturen en god kilometer.
Sæt en kryds i kalenderen søndag d. 23. juni. Vi ses.