ROLK´s ryge- og bageovn ved Roskilde Oplevelseshavn, var ”rødglødende” da vi afviklede begge arrangementer. Kokken Andreas stegte spændende fiskefrikadeller og de 35 gæster til ”Vilde Middage” var først i Kællingehaven, hvor de samlede planter og bær, som skulle indgå i madlavningen. Som sædvanligt var der rigtig mange mennesker på havnen, og mange havde spørgsmål til fiskesteder osv. og mon ikke vi fik nogle nye medlemmer her. Da maden var færdig samledes vi alle til et festlig bord, med en lang række spændende retter, som viser at naturen har en plads i vores køkken.