ROLK havde inviteret elever fra Sct. Jørgens skolen og Absalonskolen med på denne tur. Hele båden var fyldt med forventningsglade fiskere. Vejret var noget blæsende og skipper Jens sejlede op langs kysten. Strømmen var på ca. 1-2 knob, så det var tunge blink der skulle bruges. Solen skinnede og med god blæst i kinderne, havde vi den flotteste solnedgang ind mod Vedbæk. Status på fiskeriet var, at der blev fanget torsk, makrel og sild, men ikke i store mængder. ROLK havde taget nogle fiskepræmier med, som vi trak lod om hos alle, det vakte stor begejstring. Tak for en super hyggelig tur og vi håber at der kommer flere juniorer ind i klubben, efter at vi havde en god snak med dem.

Uffe/formand