Skoleelever, lærere og lokale aktører sætter gennem de næste to uger spot på miljøet i Roskilde Fjord. Det sker, når projekt ’Hovedet i Havet’ i samarbejde med Halsnæs Kommune, Roskilde Kommune, Nationalpark Skjoldungernes land og Roskilde Oplevelseshavn besøger Hundested og Roskilde med skonnerten Brita Leth og den tidligere minestryger Marianne-F. Der er lagt op til levende undervisning, målrettet formidling, nødvendige diskussioner og underholdning, når projekt Hovedet i Havet ombord på skonnerten Brita Leth søndag d. 28. august stævner ud af Aarhus havn med kurs mod Roskilde Fjord.

Gennem to ugers ekspedition, bliver de ikoniske skibe omdannet til flydende klasselokaler for skoleelever fra Halsnæs og Roskilde Kommune. Derudover inviteres offentligheden, skoleledere, lærere, interessenter mfl. med ombord eftermiddage og aftener.

Det samlede mål er at blive klogere på, hvad vi kan gøre for at få mere liv i Roskilde Fjord og de indre danske farvande.

ROLK sejler en tur med Kutlingen.

Onsdag den 7.9. kl. 16:45-19 Roskilde og Omegns Lystfiskeklub tager dig med Formidlingsbåden Kutlingen ud på fjorden, hvor du kan opleve fjordens unikke natur. Vi sejler ud omkring øen Elleore, hvor du kan se mange fugle – måske ser vi en havørn. Book sejlturen her: https://event.it/formidlingsbaadenkutlingen/e0880 (begrænset antal pladser)

Se mere om programmet her: