Vi var 8 personer som var taget til den spændende Stensåen i Sverige, et sted vi i ROLK har kommet til i en del år. Ved ankomsten kunne vi konstatere at vandniveauet var meget lavt, ca. 1 meter under normalen. Derfor var vi skeptiske på, om det var muligt at fange fisk, som normalt ikke ville gå op i åen ved lav vandstand. Her gælder det om, at finde de fisk som gemmer sig i lidt dybere huller. Familien Storm med 3 medlemmer, fik fuldt hus med 3 flotte fisk. Uffe fangede også en flot fisk. Vejret var perfekt, med overskyet men lunt. Vi håber, at det bliver muligt næste år, at kunne leje hytter som vi normalt gør. Tak til alle for en rigtig dejlig fiskedag.
Alle 4 fisk blev fange på vores selvbyggede “kondomspinner” i gul farve. Der kommer en aften her i efteråret hvor vi bygger flere af dem.