Poppelsøen Put’n’Take for juniorer. Stør fiskeri
Denne lørdagstur er primært for ROLK junior medlemmer arrangeret af forældre og seniormedlem; Martin Lindkvist (53 år) og junior medlem; Mattis Lindkvist (18 år), som har fanget utallige fine Stør i Poppelsøen Put And Take. Det er en dag for unge mennesker med interesse for fiskeri og ønske om samvær med andre ligesindede unge. Igennem dagen skal vi fiske og hygge og skabe nye relationer. Det er en tur, der handler om at blive inspireret af Stør fiskeri samt gode ideer til, hvordan man får denne store fisk på krogen og landet ordentlig og efter rette principper på land.
Poppelsøen er en hyggelig put & take-sø i Ballerup, tæt på København. Poppelsøen består af hele to put & take-søer. Her er masser af pladser, flere broer og små øer. I Poppelsøen er det muligt at fange velsmagende ørred, primært i størrelserne 1-5 kg. Derudover bydes der på eksotisk størfiskeri med hårdt fightende stør op til omkring 65 kg! Poppelsøen Put And Take går meget op i dyrevelfærd, og derfor er det vigtigt, at man sætter dig ind vores regler omkring størfiskeriet, inden man begynder fiskeriet. Stør er en prægtig trofæ-fisk, og størfiskeri kan være stærkt vanedannende. Det er eksotisk, sjovt og en nervepirrende dyst, når du mærker den store fisk tage kampen op. Søens størrelse og de mange fisk gør fiskeriet begyndervenligt, men der er også mange garvede sportsfiskere, der vælger fiskeri ved Poppelsøen Put & Take igen og igen. De største Stør vejer ca. 70 kg og er af arten Hviluga. Søen er hjemsted for seks arter: Hviluga, Beluga, Diamant (Russisk Stør), Stjerne, Sibirisk og Hvid. Størene svømmer rundt langs bunden og jager deres føde, så det er også på bunden at der skal fiskes. Den suger byttet ind ved at skyde munden ud som en støvsuger.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Poppelsøen Put And Take kl.10:00 og går samlet ind og køber fiskekort. Derefter finder vi gode spot og Mattis Lindkvist fortæller og introducerer deltagerne om dagens Stør fiskeri. Martin Lindkvist tager sig af ørred fiskeri for de interesserede og kommer med gode råd og ideer til, hvordan de skønne fisk bider på krogen. Der er altid i denne sø virkelig gode chancer for at få fisk på krogen. Ved frokosttid serveres en sodavand og sandwich for de sultne og tørstige deltagere som ROLK betaler.
Arrangørerne ved Martin Lindkvist og Mattis Lindkvist vil på dagen i Poppelsøen Put And Take være behjælpelig for alle med teknik, valg af grej, landing af fisk osv.. Det forudsætter dog, at man som deltager, har erfaring med fiskeri.
Pris pr. deltager: Fiskekort til stør og ørred: 250kr
Leje af fiskestang: 60kr
Adresse: Poppelsøen, Baltorpvej 208, 2750, Ballerup.
✅ Anbefalet grej til Poppelsøen – Stør- og ørredfiskeri
1️⃣ Stør-fiskeri (bunden, kraftige fisk op til 65-70 kg):
Størene er store, stærke og kæmper hårdt, så man skal bruge tungt og solidt grej:
🎣 Stang:
- Kraftig karpe- eller størstang
- Længde: 10-12 fod (3-3,6 meter)
- Kastevægt: 100-250 gram (eller mere)
🎣 Hjul:
- Kraftigt fastspolehjul eller multihjul med stor linekapacitet
🧵 Line:
- Flettet line (braid) anbefales
- Brudstyrke: 0,30–0,40 mm (ca. 20-40 kg)
🎣 Endegrej / agn:
- Pellets, fiskestykker, blæksprutte, rejer, krill-pellets, boilies
- Agnen skal ligge på bunden (bruger ofte “bolt rig” eller “hair rig” opsætning)
⚠ Ekstra vigtigt for Størfiskeri:
- Størmåtte eller cradle til landing af fisk (kan evt. lånes på søen)
- Stor fangstnet (mindst 90-100 cm åbning)
- Tang / krogløser til nænsom afkrogning
- Våd håndtering af fisken på land
2️⃣ Ørred-fiskeri (mere let fiskeri for dem, der vil prøve dette også):
🎣 Stang:
- Let spinnestang 7-9 fod
- Kastevægt: 5-25 gram
🎣 Hjul:
- Lille fastspolehjul
🧵 Line:
- Nylon eller fletline 0,18-0,25 mm
🪝 Endegrej:
- PowerBait (flydende dej på bund- eller propfiskeri)
- Spinner, blink, små woblere
- Prop-setup med orm eller PowerBait
3️⃣ Øvrigt udstyr du bør have med:
🎒 Evt. lille taske med:
- Egen tang/krogløser
- Ekstra kroge, snaps, forfang
- Håndklæde eller våd klud (til hænder og fisk)
- Drikkevand, kasket, solcreme, regntøj
- Klapstol el. siddeunderlag
- Evt. polaroid-solbriller (fjerner genskin på vandet)
✅ Hvis man ikke selv har grej:
Søen tilbyder leje af stænger (men husk at sige til på forhånd).
👉 Leje af stang: 60 kr. pr. dag
Tilmelding: Senest 13/9 via YourTicket. https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/50867/poppelsoeen-putntake-for-juniorer-stoer-fiskeri/