billeder fra den 12. april 2015foto2Nyt projekt i Langvad Å/Gedebækrenden 2017

ROLK og ”Foreningen til ophjælp af fiskeriet i Roskilde Fjord” har kæmpet i flere år med masser af møder, for at få åbnet den ” gamle Gedebækrenden”. Det er lykkedes nu.

Miljømedarbejder i Roskilde Kommune Lars Gøtterup har sendt denne mail til os.” Jeg vil da lige fortælle jer den gode nyhed, at vi efter positiv indstilling fra Naturstyrelsen (nu SVANA) har fået tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen til restaureringsprojektet for Langvad Å/Gedebækrenden. Det vil sige, at vi regner med, at vi her efter sommeren går i gang med processen mht. omløb via Gedebækrenden – i første omgang med udarbejdelse af detailprojekt og lodsejerkontakter. Projektet har en løbetid på ca. 3 år”

Når vi har kæmpet for denne sag, er det fordi den har en meget stor betydning for al fiskeyngel i hele Roskilde Fjord. Vi kan få nedlagt fisketrappen og med et nyt kort omløb, betyder det at, fiskeyngel ikke skal hele vejen igennem Kattinge sø. Fisketrappen er et problem, idet forskningsrapporter belyser, at ca. 60% af havørrederne ikke trækker op i denne. Omløbet vil også lette vores arbejde med at indfange moderfisk. Endvidere får vi et smukt naturområde igennem Sct. Hans, med et åløb med masser af fredfisk. Projektet kan også fremme vores arbejde/ansøgning om en fredningszone ved udløbet i Roskilde Fjord.

 

 

Restaurering af Himmelev Å 2015.

Søndag den 12. april kl. 8.00. Projektet med restaurering af Himmelev Å starter denne dag. Vi får brug for en masse hænder og i vores medlemsundersøgelse var ØP220160417_10205020160417_100155der rigtig mange medlemmer der havde interesse i åløb’s projekter. Alle ØrredPatruljens medlemmer er selvskrevet til denne dag, de kan være med til rådgive og vejlede andre. Biolog Kaare Manniche Ebert har udarbejdet en projektbeskrivelse som er vores arbejdsredskab og samtidig danner baggrund for ansøgning om penge gennem fisketegnsmidlerne hos DTU Aqua. Vi skal bruge penge til gyde og skjulesten. Har du lyst til at læse projektbeskrivelsen er den HER: https://dl.dropboxusercontent.com/u/4628541/Rolk/Himmelev%C3%A52015.pdf

Som det fremgår vil vi udlægge sten i den nordlige del af åløbet, der løber sammen med Maglemose Å. Vi får penge til maskintimer, så det tunge arbejde undgås, men der skal bruges river og skovle i åløbet. Der skal også udplantes Vandranunkler. Vi starter med et fælles morgenbord og vi vil sørge for nogle sandwich og div.

Vigtig: For at kordinere fremtidige åløbsarbejder vil det være hensigtsmæssigt at vi kan skrive til de medlemmer der her har en speciel interesse i dette arbejde. Skriv derfor venligst til mig om du vil modtage information når der sker noget nyt på området, så får du en mail/SMS om dette. Send til uffec@rolk.dk så kommer du på denne liste, på forhånd tak!

Lørdag den 25. april. kl. 10 kommer vores Borgmester Joy Mogensen og indvie åløbet, her vil hun også udsætte små fisk fra vores klækkeri. Det bliver en festlig dag hvor jeg håber en masse medlemmer vil deltage. ØrredPatruljen vil også her være repræsenteret og andre kan også få lov til at sætte fisk ud. Indvielsen slutter kl. 11.00.

Geddebækrenden 2013

Geddebækrenden er Rolk’s nye spændende udviklingsprojekt.

1349641668Forslag til forbedringer i Gedebækrenden

Sammen med repræsentanter fra Roskilde Lystfiskerklub og Roskilde Kommune besigtigede jeg en cirka 1 km lang delstrækning af Gedebækrenden den 27. februar 2012 i området ved golfbanen. Formålet var at beskrive, hvad der kan gøres for at optimere de fysiske forhold i bækken med fokus på ørredbestanden.

Følgende mulige problemer blev observeret:

  1. En del af vandføringen ledes fra bækken over i nogle søer på golfbanen. Der er risiko for, at nedtrækkende yngel og smolt ender i den forkerte gren af bækken og går til.Vandindtaget til søerne kan ændres ved at grave ½ til 1 meter af bækkens højre bred og lave et længere og mere markant stenstryg bestående af større sten (10 – 20 cm i diameter) hen til indtaget.Problemet er dog sandsynligvis af begrænset betydning. Det bør dog overvejes at opsætte en ruse i vandindtaget, når der er observeret gydegravninger opstrøms, med henblik på at monitere et muligt smolttab. Rusen skal opsættes medio marts og tømmes hver dag indtil udgangen af maj.
  2. Brinkerne langs en stor del af den besigtigede strækning var meget stejle. Det øger risikoen for, at brinkerne styrter sammen og forårsager sandvandring. Der var konkrete eksempler på, at det allerede var sket.For at forebygge, kan man med maskinkraft gøre brinkerne mindre stejle med et anlæg på 1:3, hvor det vurderes at være nødvendigt. Brinkerne kan også sikres ved at udlægge bunker af sten i størrelsen 20-30 cm i diameter, der presser strømmen væk fra brinkerne. Der var i øvrigt allerede udført lignende og vellykkede foranstaltninger på den øvre del af den besigtigede strækning.
  3. Der er mangel på gydegrus på store dele af den besigtigede strækning. Gruslaget, der findes på bunden, var for tyndt de fleste steder, og der var relativ stor sandindlejring i gruset. Kilderne til sandvandringen er sandsynligvis primært de nedstyrtende brinker og evt. drænudløb.Der bør etableres et midlertidigt sandfang i bækken. En god placering er ved rørunderføringen på den øvre del af strækningen, idet det vil sikre gode forhold på en lang og produktiv strækning ned gennem golfbanen.Sandfanget bør være så langt, som forholdene tillader (der er et træ cirka 10 meter fra rørudløbet), det bør være mindst 4 gange vandløbets bredde, som er cirka 75 cm. Og bunden af sandfanget bør ligge ½ til 1 meter under nuværende niveau. Bagkanten af sandfanget sikres med en stenvold, der bremser vandhastigheden og øger sedimentationen i sandfanget. På bagkanten af volden udlægges der gydegrus, så langt faldet tillader. Sandfanget skal senest tømmes, når det er 2/3 fyldt.Der bør udlægges gydegrus på de strækninger, hvor faldet tillader det. Da faldet generelt er meget godt på hele strækningen, er der mulighed for at lægge gydegrus ud på cirka 20 % af længden – det vil sige på cirka 200 meter. Da bækken er cirka 1 meter bred, og gruset skal lægge ud i et lag på mindst 30 cm´s tykkelse, kan der udlægges cirka 65 m3 gydegrus.
  4. Bækken er på lysåbne strækninger smal, og kantvegetationen overskygger vandoverfladen i sommerhalvåret. Det betyder, at vandplanter har svært ved at find fodfæste. Der mangler derfor skjulesteder for ynglen, og det kan afhjælpes ved at udlægge skjulesten mellem gydebankerne.Der er behov for 10 m3 i størrelsen 10-20 cm, som udlægges tilfældigt i bækkens profil, hvor der ikke er udlagt gydegrus.På de lysåbne strækninger kan der udplantes vandranunkel, som findes i et nærliggende vandløb. Udplantningen skal ske i perioden maj-september.
  5. Den øverste rørunderføring havde et relativt stejlt forløb. Det bør undersøges – fx ved at tælle gydebanker i vandløbet – om røret udgør et passageproblem. Hvis det er tilfældet, bør røret enten lægges om, eller også kan vandstanden nedstrøms røret hæves.
  6. På den øvre del af strækningen, hvor træer omgiver bækken, er den mere end dobbelt så bred som i det lysåbne terræn. Det medfører lav strømhastighed og dårlig variation. Vandløbet bør derfor snævres ind, så der dannes en strømrende med bedre variation. Der er allerede udlagt stenbunker på en lille delstrækning, og det har tydeligvis skabt mere dynamik til glæde for fisk og invertebrater. Der bør udlægges stenbunker cirka hver 4. meter på den strækning, hvor bækken er for bred. Der går cirka 8 stenbunker på hver 1 m3 sten i størrelsen 10-20 cm.

1313336786Alle de nævnte initiativer vil ikke påvirke bækkens evne til at bortlede vandet nævneværdigt, idet bækken er meget stejl, vandføringen meget stabil over året, og på de trædækkede strækninger er bækken sandsynligvis meget bredere end regulativet foreskriver.

Da bækken samtidig ligger langt under terræn på en stor el af strækningen, medfører de anbefalede restaurerings-tiltag heller ikke en øget risiko for, at bækken løber over sine bredder. Desuden vil aftrækningen af brinker samt etableringen af sandfanget øge vandløbets vandføringsevne.

Med venlig hilsen
Kaare Manniche Ebert
Danmarks Sportsfiskerforbund