Efterlysning: Fodermestre søges!

Hej alle!foderkassen

Vores ørredyngel har nu spist deres blommesæk og vi er startet med at fodre dem. Til dette har vi en smart foderkasse (se billede) Her lægges foderet på et lille transportbånd der kører via et urværk, når det trækkes tilbage bliver foderet automatisk drysset ned til fiskene de næste 8 timer.

Vi har brug for nogle flere frivillige der kan være med til at aktivere foderkassen og også lige holde øje med fiskene. Det hele tager max. 10 min. men det er nødvendigt at de fodres hver dag! Vi er foreløbig kun Kim, Jonn og Uffe der deles om opgaven, med vi er nødt til at være flere. Vi laver en ”vagtplan” så det er måske kun en gang om ugen du skal hjælpe til.

Fodringen skal starte mellem kl. 8 – 9 om morgenen, idet fiskene ikke spiser fodret når det bliver mørkt. Adressen er Kongemarken 34, 4000 Roskilde (Roskilde Golfklubs Matrielgård) det lille hvide hus. Vi har kode på låsen, så det er meget nemt.

Kontakt Uffe på uffec@rolk.dk eller tlf. 40532775. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Fluekastekursus for øvede

Søndag, den 19. april. kl. 8:30 i klubhuset.                                                               Lars Greenland finshin I

Her har du mulighed for at få rettet eller forbedre dine kast under en særdeles kyndig vejledning.

Lars Broberg er klubmedlem og certificeret instruktør i organisationen Fedflyfishers: http://fedflyfishers.org/. Vi starter med morgenmad i klubhuset, ROLK er vært. Her vil Lars gennemgå nogle teoretiske ting, inden vi går ned til den store plæne ved Veddelev havn. Kurset slutter kl. 12. Kurset er gratis. Tilmelding er nødvendig idet der er begrænset holdstørrelse. Mail til: uffec@rolk.dk  Der er stadig ledige pladser.

Restaurering af Trekroner Bækken

Søndag, den 12. april 2015 kl. 8:30 – 15:00

Ja, “kært barn har mange navne” efter at Kommunen har gransket i deres papirer, er de kommet frem til at åen skal hedde “Trekroner Bækken”!

Som det har været annonceret starter vi med udlægning af gyde/skjulesten denne dag. Vi mødes ved Tønsbergsvej 70 (beboerhuset) Trekroner, ved parkeringspladsen, husk at vise hensyn til beboerne, alternativt kan der holdes ude på vejen. Du kan også komme til området fra Slæggerupvejen ved “vandværket” her er også fine parkeringspladser. Vi har opdelt området i 5 zoner og ved hver zone er der en “formand” der kan styre hvad og hvordan gyde/skjulestenene skal lægges ud. Himmelev åDu må meget gerne tage en skovl, rive, gummistøvler og trillebør med, der er brug for rigtig mange hænder. Vel mødt!