Ny beretning om projektet ”mærkede havørreder”

Projektleder Jon Svendsen skriver:

Ørrederne startede vandringen nord for Eskildsø i starten af april. Indtil da var der ingen fisk ved Frederikssund.

I ugerne derefter dukkede 12 ørreder op ved Frederikssund og 8 af dem drønede videre til Dyrnæsrenden.

Så ”jeres” ørreder (og arbejde) gavner sikkert fiskeriet hele vejen ud igennem fjorden og måske endda i Kattegat/Nordkysten.

Jeg gætter på, at mange flere ørreder snart vil rykke forbi Frederikssund.

Fiskene oplevede koldt vand i løbet af vinteren-foråret.

Mange fisk var minus 0,5 grader C inde i kropshulen (hvor transmitteren er placeret) i dagevis, imens fiskene sikkert opholdt sig under isen.

Vi har hentet sensorer ved Eskildsø Øst og Kattinge Vig.

Vandet var under nul grader C hele vejen ned igennem vandsøjlen i mange dage i løbet af vinteren-foråret,

så fiskene kunne ikke opsøge varmere vand nede ved bunden (for vandet var også iskoldt dernede).

Uffe har været med i en udsendelse fra Roskilde Lokalradio om vores ørredprojekt. Du kan høre udsendelse her:

Det bliver spændende at følge ørredernes vandring, hvor vandet i fjorden er ca. 23 grader. Trækker de ud i Kattegat eller bliver de i fjorden?