Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) blev stiftet den 5. april1952

ROLK blev stiftet på Palæcaféen på Stændertorvet i Roskilde.

Den 18. marts 1952 holdt overinspektør E. H. Jørgensen og stationsleder E. Assentorpet møde, hvor de blev enige om at tage initiativ til at stifte en lystfiskerklub for Roskilde og Omegn. Der blev på mødet nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med sagen.

Det var et hurtigt arbejdende udvalg, for allerede den 22. marts kunne der holdes et orienteringsmøde for ca. 50 deltagere, og den 5. april samme år kunne der holdes stiftende generalforsamling på Palæcaféen. Den første bestyrelse fik disponent Torben Kelp som kasserer. Torben Kelp drev en isenkramforretning i Roskilde, og han var medlem af ROLK indtil sin død. Den første formand var overinspektør E. H. Jørgensen, og stationsleder E. Assentorp blev næstformand. Det formodes at Assentorp var leder af Falck stationen.

Nogle store mål:

Protokollen fra den gang nævner ikke noget om, hvor mange medlemmer klubben fik, men det må formodes at tallet lå i omegnen af 50, fordi kontingentet var 100 kr., og det første fiskevand der blev lejet samme år, Østrup sø, kostede den nette sum af 2.000 kr. i leje, og der blev også vedtaget at købe nogle både.

Allerede det første år skulle man tage stilling til at optage yderligere 20 medlemmer, så interessen for klubben har været stor allerede fra starten, og ved den første ordinære generalforsamling havde man nået de 100 medlemmer. Efter tre år havde klubben150 medlemmer, og man skulle skrives på en venteliste for at blive medlem. De 150 medlemmer forblev et maksimum i en årrække. I 1961 måtte man dog give efter for presset og ophæve begrænsningen, og der har på et tidspunkt i hvert fald været 275 medlemmer.

Fine titler:

Det var ikke hvem som helst, der den gang var medlem af bestyrelse og udvalg. Der var direktører, en kartemager, en fabrikant, en disponent og en ekspedient. (I dag kan alle dog blive medlem).

Et af klubbens første medlemmer var i øvrigt forfatteren Martin A. Hansen.

—————-

ROLK har nu i 2018 altså været aktiv i over 65 år og er fortsat i rivende udvikling med mange aktive medlemmer, herunder en stor junior-afdeling, samt spændende aktiviteter og interessante samarbejdspartnere.